Sundhedsklynger 2:3 - organiseringen og dilemmaer

Dette er andet afsnit i en podcastserie, der handler om de kommende sundhedsklynger mellem alle dele af sundhedsvæsenet, kommuner, hospitaler, regioner og almen praksis.I dette afsnit taler vi bl.a. om organiseringen af sundhedsklyngerne, der skal sikre reel værdi for borgeren og patienten. Og så diskuterer vi de udfordringer og dilemmaer, der kan opstå i etableringen af sundhedsklyngerne. Det sker i selskab med direktør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Niels Reichstein Larsen, partner i Mobilize Søren Barlebo Rasmussen og seniorkonsulent i Mobilize Anne-Mette Steinmeier.   ”Det er via patientens viden, indsigt og engagement, at vi får bygget broer mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Vi skal som fagprofessionelle anerkende, at det er patienten, der binder os sammen”, mener Niels. Lyt med når vi snakker om sundhedsklynger og om øget fokus på patienten, fælles ambitioner og helheden i sundhedsvæsenet. Månedens gæster: Niels Reichstein Larsen, direktør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse & Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize Strategy ConsultingVært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Om Podcasten

Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn. Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.