Ledelse i og af det uforudsete

Hvordan skal man som leder agere i uventede og uforudsigelige situationer?I denne udgave af Ledelsesalmanakken undersøger vi, hvordan man bedriver ledelse i det uforudsete. Det gør vi sammen sammen med Dr. Teol. og professor ved VID Paul Otto Brunstad og lektor på DTU og partner i Mobilize Sverri Hammer.”Jeg tror fremtiden tilhører de langsomme, dem der kan vente, dem der kan lytte - for så at handle”, siger Paul Otto Brunstad.Denne gang tager vi de filosofiske briller på, når vi søger svar på, hvordan man leder i uventede og uforudsigelige omstændigheder. Rasmus Paludans optrædener og Præstø-ulykken kan være eksempler på begivenheder, hvor vi er uforberedte, men alligevel skal kunne håndtere konsekvenserne af begivenhederne, der rammer os. Ofte vil vi føle os kaldet til at handle, men nogle gange skal vi måske i stedet være afventende. Lyt med, når vi taler om ledelse og det uforudsigelige og finder overraskende veje til løsninger. For måske tilhører fremtiden de langsomme. God lyttelyst!Månedens gæster: Paul Otto Brunstad, dr.theol. og professor ved VID & Sverri Hammer, lektor på DTU og partner i Mobilize Strategy ConsultingVært: Are Hallen Syvers, partner i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Om Podcasten

Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn. Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.