Hvad er værdi?

Hvordan kan organisationer blive bedre til at skabe værdi? Vi lever i en tid med mange omfattende udfordringer, der kun kan løses ved, at vi alle bidrager. Det gælder både social ulighed, klimakrisen og generelle strukturelle udfordringer. Det kræver et øget fokus på social ansvarlighed, både som enkelt person og som virksomhed - og vi skal have et øget fokus i vores samarbejder. Vi skal have øje for værdiskabende samspil, der kan løse de store, komplekse problemer, så der skabes mest mulig værdi. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad værdi er og, hvordan vi skaber det.Vi har inviteret direktør i PlanBørnefonden Dorthe Petersen og partner i Mobilize Christian Tangkjær i studiet for at gøre os klogere på, hvad værdiskabelse er. Vi åbner op for en snak om, hvordan PlanBørnefonden driver værdibaseret organisation på.”Med partnerskaber får man skabt en forståelse for hvilken værdi, vi hver især byder ind med, for at vi kan skabe den helt store værdi”, siger Dorthe Petersen.Måske er værdi, nysgerrighed og et blik for økosystemet omkring en organisation tre vigtige elementer, når store udfordringer kræver de mest optimale løsninger?God lyttelyst!Månedens gæster: Dorthe Petersen, direktør i PlanBørnefonden & Christian Tangkjær, partner i Mobilize Strategy ConsultingVært: Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Om Podcasten

Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn. Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.