29. Samtale med Søren Bechman om Service, Service Design og Kunderejsen

I dette afsnit har jeg endelig fået fat på Søren Bechmann, der på mange måder er en af de mest oplagte gæster til podcasten, da han har skrevet to bøger om lige præcis kunderejsen. Søren er grundlægger af Service Design Institute og er ekspert i service og servicedesign. Udover de to bøger om kunderejsen, "Kunderejsen - de første skridt" og den nye: "Ha’ en fortsat god dag!– Håndbog i kunderejsen", så har Søren skrevet 6 andre bøger om service, servicedesign m.m.Vi dykker i det her afsnit dybt ned i servicedesign og især i kunderejsen og får en masse af Sørens viden og indsigter omkring at arbejde aktivt med kunderejsen som et værktøj til at gøre din oplevelse mere effektiv, attraktiv og måske endda anderledes. Vi kommer vidt omkring og hører om serviceløfte, servicebevis, de mest almindelige fejl i arbejdet med kunderejser, hvordan man kommer i gang og ikke mindst hvordan man lykkes. God fornøjelse med samtalenFind alle afsnit på www.kunderejsen.com

Om Podcasten

Her finder du mine samtaler med nogle af de skarpeste og mest interessante mennesker der arbejder med kundeoplevelser, kundeledelse, kundeorientering, CX, CEM og mange andre emner som har betydning for kundeoplevelsen. I bund og grund handler podcasten om min nysgerrighed og søgen efter hele tiden at lære nye ting. Jeg hedder Thomas Stack og har arbejdet med kundeoplevelser fra før det var det vi kaldte det - i dag har jeg ansvaret for kundeoplevelsen hos Albatros Travel i København. Jeg håber at du finder samtalerne givende og interessante. God fornøjelse.