KU fællesskabet: Lokomotivo Antropolova
KU studieliv - Ein Podcast von Københavns Universitet

Kategorien:
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, fodboldholdet Lokomotivo Antropolova for at møde Philip Bjerg Grøn. Philip læser antropologi og er holdleder for Lokomotivo Antropolova. Lokomotivo Antropolova er hele antropologistudiets hjertebarn, og selvom spillerne på holdet kun mødes én gang om ugen til deres faste banetid, er det ifølge Philip et let og uhøjtideligt fællesskab at være en del af. Lokomotivo Antropolova spiller nemlig ikke fodbold i DBU-regi, men er i stedet en del af Unibold-ligaen. Her spilles der 7-mandskampe, holdene dømmer selv, og der skal være en pige på banen hele tiden. Det er selvfølgelig altid sjovest at vinde, men for Philip er det allervigtigste, at alle hygger sig i de 2 × 25 minutter, som kampen varer. Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay