Du må gerne lyve for dine børn om julemanden

Telefoner og skærme fylder for meget i undervisningen på ungdomsuddannelserne. Det mener Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som i dag udgiver 12 nye anbefalinger på området. Men anbefalingerne peger i den helt forkerte retning, og de er et eksempel på en håbløs gammeldags tilgang til diskussionen om unge og teknologi, lyder det fra en medieforsker. Medvirkende: Jesper Tække, lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet. I weekenden er kommet et lille nyt barn til verden. Det er Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der er blevet far, og som derfor skal på 14 dages velfortjent barsel. Det bliver Christina Egelund, forsknings- og uddannelsesminister, der holder taburetten varm for ham, mens han passer barn. Her på Kulturmagasinet har vi alligevel ikke kunne dy os for at ringe til fire markante kulturpersonligheder for at spørge dem om, hvad de ville gøre med 14 dage i front for kulturen. Medvirkende: Glenn Bech, Anna Emma Haudal, Haidar Ansari og Niels Hausgaard. Normalt lyver vi ikke for børn, men lige i december gør mange af os en undtagelse. Vi lyver nemlig for vores børn, når vi fortæller dem, at der findes nisser og en julemand. Men er det egentlig i orden at lyve for børn i december? Det spørger vi en psykolog om i Kulturmagasinet i dag. Medvirkende: Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog. Og så kan du se frem til at blive klogere på en ny klam tendens - nemlig klamme negle med vilje! Det lyder måske ret uhygiejnisk, men det er faktisk en ny trend i neglekunst. Hvorfor det er fedt at gøre noget ud af sine negle, og hvilken betydning negle har haft i historien, det dykker vi ned i, som den sidste historie i programmet. Medvirkende: Sine Gerstenberg, kulturskribent Vært: Signe Ribergård Rasmussen. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Søren Berggreen Toft og Joachim Vestergård. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I ”Kulturmagasinet” giver vært Mathias Wissing dig seneste nyt fra kulturens verden. Vi sætter kulturen til debat og giver dig baggrund og perspektiv på de mest interessante kulturhistorier lige nu.   Lyt til programmet mandag, onsdag og fredag fra kl. 14.05.