Sådan lander du dit første job
Krifa Podcast - Ein Podcast von Krifa
Kategorien:
Din sidste eksamen er i hus, og nu skal det første job skaffes. Når du er nyuddannet, har du måske ikke alle de kompetencer, der efterspørges i et jobopslag. Du er måske også i tvivl om, hvordan du beskriver og forklarer, hvad du har lært på dit studie, og hvordan det kan oversættes til de ting, som efterspørges af en måske kommende arbejdsgiver. I denne episode giver job, karriere- og arbejdslystkonsulent Mette Willén gode råd til, hvordan du griber din jobsøgning an. Derudover møder du Daniel Baun, som er ansvarlig for HR Manager i Trendhim og som fortæller hans erfaringer med, hvad en ansøger kan gøre for at brænde igennem hos en arbejdsgiver. Medvirkende: Job, karriere- og arbejdslystkonsulent I Krifa: Mette Willén HR Manager i Trendhim: Daniel Baun https://www.trendhim.dk/ Vært og tilrettelægger: Bessie Rauff, [email protected] Links Som Krifa Plus og Krifa Start kan du booke en arbejdslivssamtale og få sparring på dit kommende arbejdsliv og eventuelt også på dit CV og din ansøgning - læs mere her https://krifa.dk/godarbejdslyst/samtaler/arbejdslivssamtale Er du blevet inviteret til jobsamtale, så lyt til podcasten med syv gode råd til din jobsamtale https://krifa.dk/inspiration/jobsoegning/jobcast-7-gode-raad-til-din-jobsamtale Få inspiration til din jobsøgning på Krifa.dk - her kan du både finde eksempler på dit CV og din ansøgning og få andre gode fif https://krifa.dk/inspiration/jobsoegning Job, karriere- og arbejdslystkonsulent I Krifa: Mette Willén gennemgår en proces, hvor du kan blive mere klar over, hvilke kompetencer du har opnået. Svar på disse fire spørgsmål og brug det til din jobsøgning. 1. Opgaver du har haft på studiet eller i studiejobs eller frivillige jobs 2. Hvilke faglige og personlige kompetencer kan du se, at du har på baggrund af de opgaver, som du har haft? 3. Hvilke resultater har du nået på baggrund af de opgaver du har beskrevet? 4. Hvilken værdi kan det du har lært give en kommende arbejdsgiver? Highlights [1:20] Det er der vigtigst for at man trives på sit arbejde er at arbejdet giver mening. Og man skal vide noget for at kunne drømme. Derfor må man undersøge mulighederne og lade sig inspirere, fx på LinkedIn og jobindex. [3:07] Du skal finde ud af, hvad der interesserer dig og søge sparring, når du søger job. Her kan du med fordel bruge din fagforening og booke en samtale med en arbejdslivskonsulent. [4:04] Du kan finde frem til dine kompetencer gennem en simpel fire-trins-proces. Her ser du på udførte opgaver, kompetencer du har fået på baggrund af opgaverne, resultater du har opnået og hvilke værdier det så giver din arbejdsgiver. [8:06] jobsøgning er hårdt arbejde, og her kan det være en fordel at sætte sig sammen med andre jobsøgende og skriver ansøgninger. Derudover kan du holde din viden ved lige, så du føler dig ajour. [9:40] Har du fået et afslag, så kontakt arbejdsgiver og vær nysgerrig på, hvor du skal udvikle dig for at kunne få jobbet næste gang de slår en stilling op. [10:33] Når du har fået et job, så bed om løbende feedback, så du ved, at du er godt på vej. [12:08] Det vigtigste i en ansøgning er ifølge Daniel Baun, at du beskriver, hvordan du vil hjælpe med at løse virksomhedernes opgave. Og du viser det i din ansøgning, hvordan du kan være en gevinst for virksomheden ift opgaven. [13:39] Lav et CV og en ansøgning som viser, hvem du er og hvad du kan. Og vis, at du ved hvem du taler til. [15:39] Du skal som ansøger vise, at du kan løse et problem, som virksomheden har. [17:03] Som nyuddannet er det ok at du ikke kan alt, det vigtigste er, at du har den rette indstilling, og du er ydmyg ift at du ikke kan og ved alt. Og du skal sørge for at kunne tilbyde noget relevant erfaring og får beskrevet, hvad det er du kan. [20:15] Når du begynder i dit nye job, skal du give den gas og være klar til at gribe jobchancer, som byder sig, også selvom det måske er lidt uden for det, du havde forestillet dig, at du skulle arbejde med.