Emma Gad - Om samtale

I 1918 udkom Emma Gads bog Takt og tone, som skulle lære borgerskabet om, ”hvordan vi omgås”. Et århundrede senere er bogen endnu aktuel. Hvordan kan det være? I dette afsnit af Kolibri forsøger Pia Fris Laneth at give et svar og fortæller, at noget af det vigtigste, vi kan lære af Emma Gad, er, at vi først og fremmest skal behandle andre mennesker ud fra et godt hjerte.

Om Podcasten

Gyldendal Kolibri er en podcastserie, hvor kulturjournalist Ida Herskind taler med forfattere og kulturpersonligheder om stærke temaer, der inspirerer, bevæger og opmuntrer. Undervejs læser skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Martin Greis-Rosenthal uddrag op fra Kolibri bogserien, der udkommer i løbet af 2020 med tekster fra nogle af landets største forfatterskaber.