3:4 - Virksomhederne m. Boss Ladies

Skal vi forandre en branche, skal vi helt ud i virksomhederne og få dem med ombord. Det er dem, der er ansvarlige for at skabe gode arbejdspladser og sunde virksomhedskulturer. Og der er faktisk ret meget at hente ved at gøre plads til kvinderne. Det har de erfaret hos virksomheden Poul Sejr Nielsen, hvor det i bund og grund ikke handler om at man nu skal “behandle kvinderne ordentligt”, men om at sætte fokus på virksomhedskulturen og sikre, at alle behandler hinanden ordentligt. Og pludselig stiger bundlinjen. Det fortæller servicedirektør Jonas Bach om. Lige præcis dén pointe, at det faktisk ikke handler om kvinderne men om kulturen, er vigtig for Amalie Maar, der er uddannet bygningssnedker. Amalie fortæller, hvordan det er at være ene kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads, hvad fordelene kan være, men også hvilke udfordringer kvindelige håndværkere kæmper med. Denne sæson er sponsoreret af og udviklet i samarbejde med Boss Ladies. Find værktøjer og viden på www.boss-ladies.dk Hvis du vil vide mere, så køb, lån eller lyt til bogen "Den utålmodige feminist" udgivet af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen. Rikke og Naja deler løbende statistikker, nyheder og personlige fortællinger på Instagram @dittodittodk. En Ditto produktion.  dittoditto.dk  

Om Podcasten

Podcast der udforsker kvinder og karriere af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen. En Ditto produktion. Artwork af Pete Lacey.