Kampen Om Amerika - DeSantis i modvind?

Orkanen Ian ramte i sidste uge The Sunshine State, som Florida kaldes. Den var samtidig en test af Ron DeSantis' lederevner forud for midtvejsvalget i november, men ikke mindst i forhold til præsidentvalget i 2024, som de fleste efterhånden regner med, Ron DeSantis har sit blik rettet mod. Til slut vender chefredaktør Anders Agner og medvært Thomas Jorsal Donald Trump, der skyder med spredehagl mod både fjender og partifæller.

Om Podcasten

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.