Join the Pudding Club

Hormonel harmoni – hvordan?

von Join the Pudding Club | Vom 2020-07-02

Hormonel harmoni – det lyder jo dejligt, men hvad betyder det egentlig? Og hvordan opnår vi denne indre balance? I dette afsnit stilles skarpt på vores hormonsystem, fordi vidste du, at det er hormoner, der kontrollerer din appetit, søvn og humør? Og at det er altafgørende, at der er balance i kroppens hormonsystem, hvis du ønsker at blive gravid? Bliv meget klogere, når Tine Stampe får besøg af Caroline Fibæk, der er naturopath med speciale i hormoner og har skrevet flere bøger om hormonel harmoni.

Om Podcasten

I podcasten ‘Join the Pudding Club’ følger vært Tine Stampe tre unge kvinder, som står midt i deres livs største krise med gentagne mislykkede forsøg på at blive forældre. Undervejs taler Tine med eksperter, som hver giver deres bud på, hvad du selv kan gøre for at hjælpe fertiliteten på vej.Med knap 40.000 fertilitetsbehandlinger alene sidste år holder Danmark en kedelig verdensrekord i fertilitetsbehandlinger. Mange par og singler landet over, oplever, hvor smerteligt og ensomt det kan være, når den store drøm ikke kommer så let – hvordan kan det være, at så mange danskere har svært ved at blive gravide? Hvad kan vi selv gøre? Hvordan påvirker det os? Og hvilken rolle har staten, når det kommer til borgernes fertilitet?