Arbejdsliv, parforhold og venskaber – hvordan skal man få det sagt?

I dette afsnit af podcasten ’Join the Puddingclub’ om ufrivillig barnløshed mødes vært Tine Stampe igen med ’puddingklubben’, som består af Emma Louise Friis, Tina Juul Nielsen og Camilla Mollerup Top, som alle er i længerevarende fertilitetsbehandlingsforløb. Dagens tema er relationer, og hvordan de oplever, at det har påvirket deres arbejdsliv, parforhold og venskaber.

Alle reagerer forskellig, når de er i fertilitetsbehandling, men vi håber på, at det kan være en kilde til inspiration til kvinder i behandling, men også de mennesker som er omkring dem.

Om Podcasten

I podcasten ‘Join the Pudding Club’ følger vært Tine Stampe tre unge kvinder, som står midt i deres livs største krise med gentagne mislykkede forsøg på at blive forældre. Undervejs taler Tine med eksperter, som hver giver deres bud på, hvad du selv kan gøre for at hjælpe fertiliteten på vej.Med knap 40.000 fertilitetsbehandlinger alene sidste år holder Danmark en kedelig verdensrekord i fertilitetsbehandlinger. Mange par og singler landet over, oplever, hvor smerteligt og ensomt det kan være, når den store drøm ikke kommer så let – hvordan kan det være, at så mange danskere har svært ved at blive gravide? Hvad kan vi selv gøre? Hvordan påvirker det os? Og hvilken rolle har staten, når det kommer til borgernes fertilitet?