Trailer

Torsdag den 22. marts udkommer podcasten Jeg plejede at tro på for evigt - en podcast om at miste dem vi holder af. Hvordan vi sørger, hvordan vi kommer videre og hvordan vi lærer at snakke om døden og hvorfor netop det er så svært. Her kan du smuglytte til nogle af de mennesker og snakke som vi har med i de første afsnit.

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency