Rosa

Rosa bor kun sammen med sin mor i sine allerførste leveår, og under ti år senere dør moren alene i sin lejlighed. I dag er Rosa 23 år, og netop selv blevet mor. Men hvordan er man den bedste mor, når man ikke selv har en at spejle sig i? Og har man mere “ret” til at sørge når man ikke kan huske at have boet med sin mor. For første gang har vi også en baby med i studiet, nemlig Rosas datter, Sommer.

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency