Pernille og Julie 2

Vi er tilbage med flere historier om at miste, men det er også nye tider. Fremover bliver Jeg plejede at tro på for evigt også sendt på landsdækkende radio på Radio 4 og for at radiolytterne også skal have en chance for at forstå, hvorfor vi laver podcasten og hvem vi er, er første afsnit i den nye sæson et helt nyindspillet afsnit med vores egne historier om tabet af Pernilles bror, Jonas og Julies mor, Mette.

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency