Matilde

Første rigtige afsnit handler om Matilde. Hun mistede for lidt over seks år siden sin lillebror til en overdosis. Her fortæller hun om, hvordan det var at finde ham, hvordan hun selv og omverdenen reagerede og om, hvorfor hun i lang tid havde mere fokus på, hvordan hendes mor havde det end hvordan hun selvhavde det.

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency