Camilla

“Du var en stor idiot, men det her fortjente du ikke”, siger Camillas mor, da de står over morfaren begravelsessted. Camillas historie er ikke som de flestes. Hun har i mange år ikke kontakt til sin morfar, da to uniformerede betjente en dag dukker op ved familiens hoveddør og fortæller ikke bare at morfaren er død, men også at han har været død i noget tid. Meget lang tid. Camilla beskriver hvordan morfarens hårde skæbne påvirker hendes, både i social og psykologisk forstand og hvordan hun efterfølgende har fundet roen og en plads til den sorg der er knyttet til en morfar hun ikke rigtig kendte.

Om Podcasten

Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter. Jeg plejede at tro på for evigt baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Serien er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Om den sorg der følger med og om hvorfor det er så svært for os at snakke om døden, selv når den er helt tæt på. Hvert afsnit mødes værterne Sara Røtzler Lind og Jeppe Wad Vester med en ny gæst, som har mistet en af sine nærmeste. Podcast-serien er udgivet af BEAM Audio Agency