Holocaust før gaskamrene

Hitlers Æselører - Ein Podcast von Berlingske

Kategorien:

1. og 30. september 1941 myrdede SS-Einsatsgruppe C, tysk politi og ukrainske hjælpere 33.771 sovjetiske jøder – mænd, kvinder og børn – med koldt blod. De blev alle skudt og efterladt i en slugt, der lå i udkanten af det nordvestlige Kyiv. Eftertiden husker ugerningen som Babij Jar-massakren, der blot var én blandt utallige forbrydelser som nazistiske massemordere fra flere forskellige korps under SS foretog i kølvandet på overfaldet af Sovjetunionen den 22. juli 1941. I begyndelsen udførte nazisterne Holocaust, dvs. folkemordet på Europas jøder, ved at skyde mennesker og begrave dem i massegrave, men med tiden udtænkte man og byggede dødslejrene med gaskamrene. Og denne uhyggelige udvikling skete netop på baggrund af nazisternes blodige første erfaringer med massenedskydninger af halvanden million jøder – i alle aldre - i Polen, Hviderusland og Ukraine. Gerningsmændene blev rekrutteret af den øverste leder af SS Heinrich Himmler og bestod af hårdkogte forbrydere, lejrpersonale fra koncentrationslejrene, men også af almindelige politifolk fra ordenspolitiet. I programmet medvirker historiker og journalist Simon Schultz van Engeland, der er aktuel med bogen ”Hitlers Dødsgrupper – Holocaust før gaskamrene”.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site