HM78: Priser og tips til Facebook annoncering

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Facebook annoncering i Help Marketing
Ugens gæst er Kasper Bengtson, som er manden bag bureauet bSocial. Til dagligt hjælper Kasper virksomheder med markedsføring via Facebook og Instagram. Hvis du vil følge Kasper på de sociale medier, kan du klikke dig ind på websitet bsoical eller besøge bsocials Facebook profil.
 I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende: 

De tre niveauer i Facebook annonceringen
Hvad kan du med Facebook Pixlen
Tre måder, du kan opsætte din annonce på
Målsætninger for dine annoncer
Hvad koster Facebook marketing?
Konkrete tips til alle de mål du kan sætte op med Facebook markedsføring og reklame

Kasper Bengtson i Help Marketing

Inden du starter på Facebook annoncering
Facebook-annoncering består af tre niveauer, som du skal igennem. Først skal du opsætte din Facebook kampagne, som består af den målsætning, du arbejder med. Niveau 2 er Facebook annoncesættet, hvor du bl.a. skal definere din målgruppe, tidsplan, placering af annoncerne og budgettet Derefter skal du lave indholdet på din Facebook annonce – det er niveau 3.
Derfor skal du bruge en Facebook Pixel
Facebook pixlen fortæller Facebook, hvem der har været inde på din hjemmeside. Heldigvis er det nemt at sætte op. Du indsætter noget kode på dine hjemmeside i headeren. Koden generes af Facebook. Derefter kan Facebook registrere dine besøgenes adfærd. Det er vigtigt at få indsat pixlen, før du starter med annoncering. Jo før, jo bedre. Facebook gemmer disse data i 180 dage. Pixlen er relevant i forhold til retargeting, når du vil målrette annoncer til dem, der allerede besøger din hjemmeside. Derudover bruger Facebook pixlen til at måle konverteringer, du opnår med Facebook annoncering.
Tre måder at opsætte Facebook annoncering på
Boost. Brug den boost-muligheden, når dit organiske opslag klarer sig godt på engagement. Hvis det er et godt opslag, så boost det bredere ud til din målgruppe. Hvis du vil skabe salg, er boost ikke et godt værktøj. Boost handler om engagement. Fordelen er, at det er rigtig nemt og kræver få indstillinger.
Forskellen på Annonceadministrator og Power Editor. Annonceadministrator er hvor, du administrerer dine annoncer. Det er nemt at bruge. Du bliver guidet igennem de tre niveauer som nævnt ovenfor. Udfordringen med annonceadministrator opstår, når du vil opsætte flere annoncer og målgrupper. I Power Editor kan du derimod arbejde mere professionelt med de tre niveauer. Du kan dublere annoncesættene og let administrere flere forskellige annoncer under hver annoncesæt eller flere sæt under hver kampagne. Det er mere avanceret, men når det først er lært, er det super smart.
Kampagne – annoncesæt – annonce
Kampagne er det øverste niveau. Det er her, du vil indsætte din målsætning. Under kampagnen er dine annonceset, hvor du har flere af dine annoncer. I sættet skal du bestemme, hvem annoncerne skal ud til, på hvilke platforme og hvor skal det placeres samt hvor meget ønsker du at bruge dagligt af dit budget. Et eksempel kan være, at du gerne vil have flere likes på din Facebook side fra dem, der har besøgt din hjemmeside. Du kan fx lave et annonceset, der består af besøgende, hvor et sæt er segmenteret på mænd og et andet er på kvinder. Målret dine annonceset så godt som muligt, så opnår du bedre resultater. Facebook hjælper med at vælge de bedste annoncer.

Visit the podcast's native language site