HM249: Penge fra Løvens Hule og Crowdfunding – hør Kasper fortælle Labfresh historien

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Kasper Brandi Pedersen var i Løvens Hule i foråret 2018 for at få en stor investering. Inden da var Labfresh startet på en crowdfunding kampagne – det fortalte Kasper om i Help Marketing. Interviewet med Kasper er fra efter crowdfunding kampagnen, så vi lærer hvordan de gjorde. Men interviewet er fra før Løvens Hule – så inden Kasper blev kendt fra TV.
Ugens gæst: Iværksætter Kasper Brandi Pedersen
I denne uges afsnit har vi besøg af Kasper Brandi Pedersen, som er medstifter af virksomheden Labfresh. Labfresh sælger skjorter, slips og sokker, der er plet- og lugtfri. Tøjet er udviklet med en helt særlig form for nanoteknologi, der gør, at det stort set aldrig behøver at blive vasket eller strøget. Du kan følge Kasper og Labfresh på Instagram.   
I ugens afsnit får du mere viden om:

Hvad crowdfunding er
Hvornår crowdfunding kan give mening for dig
Hvordan det fungerer i praksis, og hvilke platforme der findes
Hvad du får ud af crowdfunding
3 konkrete råd til, hvad du aldrig skal gøre, når du arbejder med crowdfunding
Kasper var også med i første afsnit af Help Marketing

Hvad er crowdfunding?
Med crowdfunding kan du skaffe penge til at udvikle din forretning. Det går helt enkelt ud på, at en mængde investorer finansierer dit produkt eller dit projekt. Du kan sammenligne det med en slags indsamling, hvor et stort antal investorer har mulighed for at skyde penge i en forretning, som de tror på, og som de mener, det er givtigt at sætte kapital i.
Der er grundlæggende to typer af crowdfunding. Der er produkt-crowdfunding, hvor det, som investorerne får, er x antal af selve produktet, der er ved at blive udviklet. Og så er der den anden form, hvor en investor for eksempel giver dig 1.000 kroner og til gengæld får x antal aktier i din virksomhed.
Hvornår er det relevant at bruge crowdfunding?
Crowdfunding lyder som en genial ide til at skaffe penge til udvikling af din forretning. Men hvordan kan du så vide, om din ide eller dit produkt er brugbart i crowdfunding sammenhæng? Her er det vigtigt at huske på, at crowdfunding ikke primært er for at sælge. Men derimod for at teste din ide. Du får en klar indikation på, om der er kunder derude, der kan lide dit produkt, og om journalister og medier finder det relevant at skrive om. Er dit produkt så banebrydende, at det rent faktisk interesserer folk?
Er der ikke en eller anden form for teknologisk vinkel med i din ide, kan det være meget svært at rejse store penge. Der skal altså være et særligt nyskabende element i din ide, som andre konkurrenter ikke har. Og der er en tydelig tendens i forhold til, at de fleste crowdfunding-projekter er noget inden for teknologiens verden.
En anden vigtig faktor er, at du skal være på det rigtige stadie i udviklingen af din virksomhed. De investorer, der kaster penge i projektet, er nemlig i høj grad motiveret af, at de kan hjælpe dig med din udvikling og gøre en forskel. Har du allerede en veletableret virksomhed, som du har arbejdet med i 2 år, har et community som Kickstarter ikke lyst til at støtte dig. Har du til gengæld kun en ide og end ikke lavet en prototype endnu, duer det heller ikke. Så bliver du nødt til at vente lidt længere.
Du skal altså have en konkret ide eller et konkret produkt, men stadig ikke være etableret som virksomhed. Labfresh kastede sig ud i crowdfunding-eventyret, da de tre gange i træk havde produceret en prototype af deres skjorter, som levede op til alle deres forventninger.
Hvilke platforme er der inden for crowdfunding?
Hvis du som Labfresh gerne vil kaste dig ud i produkt-crowdfunding, bør du tage et kig på Kickstarter. Der er intet andet i verden, der kommer op på samme niveau, og det er et must, hvis du vil gå den vej. På Kickstarter kører du en kampagne i x antal dage. Og for Labfresh har det været 28 intense dage,

Visit the podcast's native language site