HM213: Sådan brander du dig med inspirerende billeder på Instagram

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Billeder på Instagram – er det virkelig noget for virksomheder og organisationer?
JA! – hvis du spørger Ida Christine Andersen og Anne Kring.
Instagram er et branding- og ambassadørmedie med en stor målgruppe i Danmark, som du kan inspirere til at følge dig.
 
Ugens gæster: Ida Christine Andersen og Anne Kring
Ida Christine Andersen er digital marketingkonsulent og ejer i Spread Your Word. Følg Ida Christine på LinkedIn, Twitter og Facebook. Anne Kring er professionel portræt- og reklamefotograf. Følg Anne på LinkedIn. De er bl.a. skarpe til, hvordan du skaber en tiltrækkende profil på Instagram.
Du kan selvfølgelig også følge Anne på Instagram og Ida Christine på Instagram. Hør dem fortælle om:

* hvad det er, billeder på Instagram kan
* de mest gængse funktioner i Instagram
* hvordan du bruger Instagram-profilen kontra InstaStories (jeps, der er forskel)
* hvordan du redigerer dine billeder lækre (uden at gå amok i filtre).

 
Hvad er det, billeder på Instagram kan?
Instagram er billedbåret, og du kan sagtens koble tekst på, men billedet og hashtagget er i fokus. Der er 34 mio. brugere på verdensplan, og i Danmark er der et overtal af kvinder på Instagram. Det er den moderne form for dameblad, nemlig en god mulighed for at få vist produkter ude i virkeligheden. Instagram har åbnet op for InstaStories, som er et nyt slags feed fra dem, du følger.
Med billeder på Instagram har du mulighed for at style din hverdag. Det kan du sagtens gøre, selvom du er b2b. Du kan fx bruge billeder af medarbejderne eller give inspirationsquotes. CareerFoundry er et eksempel på en virksomhed, der gør det godt med quotes, uden at det bliver for kikset.
I InstaStories er formålet mere at give et kig behind the scenes. Derfor lægger mange videoer op her og bruger det som fx YouTube.
Ændrer du din profil til virksomhedsprofil, får du også indblik i data på, hvor langt du kommer ud. Er du endnu mere datanørdet, kan du fx hente Iconosquare. Men Ida Christine anbefaler, at du i højere grad holder øje med kommentarer frem for reach – for det er mere sigende for, hvor godt du kommunikerer med dine kunder.
 
Hvordan sørger du for, at dine billeder på Instagram ser lækre ud?
Anne Kring anbefaler, at du laver billeder med blikfang. Gå tæt på det, der er vigtigt. Er det personer, så overvej udtryk – fx lidt skøre, sjove eller andet, der giver blikfang.
Overvej også en gennemgående stil på alle billederne – fx en rød tråd i dine filtre eller den måde, du tager billederne på. Det gør, at billederne ser professionelle ud. Anne har fx kun her-og-nu-billeder liggende på sin profil og ingen af sine færdigredigerede billeder. Overvej, om du vil mikse det, eller om du vil holde dig til én ting.
Er du presset på tid, men vil gerne lægge noget op, fordi det er relevant, så kan du bruge InstaStory. Der må det gerne gå lidt hurtigere, og det behøver ikke se lige så lækkert ud. Husk at skyde dine billeder og videoer til InstaStory i højformat. Tager du billederne direkte på Instagram-appen,

Visit the podcast's native language site