HM176: Sociale medier i medlemsorganisationer: Unge på sociale medier

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Help Marketing som bog? Læs mere her.
Ugens gæst: Signe Bisbjerg
Signe Bisbjerg er digital medierådgiver hos DJØF. Hun er ansvarlig for SoMe-kommunikationen til DJØF’s 22.000 studentermedlemmer, som er ambitiøse, dygtige – og krævende. I dagens episode skal det kort fortalt handle om, hvad de unge vil have på sociale medier – og hvordan du i alverden gør fagforeninger interessant for denne målgruppe. Følg Signe på LinkedIn, Twitter og Facebook.
Hør Signe fortælle om:

* hvorfor du skal være likeable på sociale medier
* hvordan du gør dig til din målgruppes buddies (og hvorfor det er nødvendigt)
* en kampagne på sociale medier, som både skabte engagement i målgruppen og positionerede DJØF politisk
* den dårligste idé til sociale medier, Signe nogensinde har fået (og hvordan du undgår den).

 
Hvordan gør du en fagforening tiltrækkende og fed for studerende?
DJØF’s sociale medier har en tobenet strategi:

* Fagligt hardcore studenterpolitisk arbejde – hvorfor man som teenager skal melde sig ind i en faglig organisation som DJØF. Det skal Signe gøre nærværende på sociale medier. Det er fx emner som eksamensangst, ensomhed, adgang til professorer og den slags, som skaber et godt studieliv.
* Det bløde, sociale, menneskelige – de unge skal kunne genkende sig selv i DJØF, og derfor skal DJØF være likeable. De laver en del humoristiske posts, som er nemme at spejle sig i og tagge andre i.

Det ene content er lige så vigtigt som det andet. Det er vigtigt at vise, at man har selvironi, humor og generelt viser, at man er nogen, unge gider hænge ud med.
“Jeg slår et slag for humor, for det er et virkemiddel, der er kæmpe potentiale i – også som faglig formidling” – Signe Bisbjerg
I DJØFs SoMe-teamet sammenlignede de fx studielivet med en hotdog i et Facebook-opslag, du kan se her.
Studentergruppen er navlestrengen i DJØF. De studerende skal fanges på første år, og så har DJØF fem år til at bevise, at de er relevante. Formår de at formidle relevansen, bliver de studerende hængende. Derfor skal DJØF også vise de studerende, at de er havnet i en fed klub. Et loyalt medlem er billigere for DJØF at holde fast i end at hverve nye.
Hvordan får DJØF studerende til at interessere sig for fagforeninger og a-kasser?
En fagforening ligger absolut ikke først i de unges tanker. Mange nye studerende er 17-18 år og bor stadigvæk hjemme.
De er SoMe-natives, begavede og kritiske. Samtidig er de et meget skrøbeligt sted i deres liv, hvor de fx kommer til en ny by, hvor de ikke kender så mange. For studiestartere er der en sårbarhed, man skal være opmærksom på. Når de hører ordet ‘fagforening’ og ‘a-kasse’, er de egentlig bare mere interesserede i at finde kantinen eller deres ...

Visit the podcast's native language site