HM174: Sådan bruger du marketing automation til at skaffe leads og kunder, mens du sover

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Help Marketing som bog? Læs mere her.
Ugens gæst: Bernt Elkjær-Pedersen (igen)
I denne episode bliver dine øregange igen forkælet af skarpe pointer fra Danmarks førende marketing automation-ekspert, nemlig Bernt Elkjær-Pedersen. Gik du glip af sidste uges episode, så hør Bernt fortælle om de basale begreber inden for marketing automation, før du går i gang med episoden her (den er next level).
Connect med Bernt, og sig hej på LinkedIn og Twitter.
I denne uge skal du lytte med for at finde ud af:

* Hvordan du overtaler ledelsen til at arbejde med marketing automation
* Den gennemtestede 4-trins-model til at få succes med marketing automation
* hvordan Coloplast arbejder med marketing automation
* hvordan Volvo har brugt marketing automation til salg
* hvad du IKKE skal gøre, når du går i gang med marketing automation.

Hvilke argumenter overtaler ledelser til at arbejde med marketing automation?
Kun én ting virker: Tal deres sprog.
Ofte er marketing-folk fascinerede af nye systemer, der kan en masse spændende. Men lederen kan ikke se pointen i at kaste 100.000 kroner efter det.
Tap i stedet for ind i ledelsens forretningsmæssige mål. Marketing automation skal bidrage til virksomhedens overordnede målsætninger. Ledelsen kan sidde med problemer som fx:

* Sælgerne vinder for få sager.
* Vi taber for mange leads.

Mange af de problemer kan marketing automation løse. Du kan sagtens bidrage til forretningsmæssige mål med marketing automation. Du skal bare huske at forklare ledelsen hvordan.
Hvis du kan gøre det konkret i et regneark, begynder du rigtig at glitre i din leders øjne. Sæt fx procenter på, hvor mange der besøger sitet, hvor mange der bliver til leads, og hvor mange der bliver til kunder. Hvordan kan marketing automation bidrage til at øge denne procentdel, og hvad giver det så på bundlinjen?
 
Sådan starter du et marketing automation-projekt
Når du har overtalt ledelsen, holder de også øje med dig. Så sørg for at skaffe nogle resultater hurtigt.
Hvor skal du sætte ind i kunderejsen? Det kan fx være ved leadgenerering. Brug denne simple 4-trins-model til at skabe dit grundlæggende fundament.

* Få nogen e-mail-adresser i databasen. Nogen, der interesserer sig for emnet og måske ikke har et behov endnu. Lav noget fedt indhold, som gør folk tilbøjelige til at give dig deres mail-adresse.
* Lav et værdifuldt flow. Skriv en række e-mails uden salg, som kun giver værdi. Til sidst prøver du at sælge et billigt produkt, og det skal være en no-brainer for læseren at købe det (det må fx gerne koste en krone). Når de først har købt en gang, køber de sandsynligvis igen.
* Skab mere værdi efterfulgt af salgsrettet henvendelse med produktet til fuld pris.
* Lav sikkerhedsnet til dem, der ikke køber: Lav et nurturing flow af godt indhold, fx evergreens fra bagkataloget. Hvis folk interagerer, kommer folk tilbage op i salgsflowet.

De fire trin er forholdsvis enkle at sætte op i et e-mail-system. Den del, der ikke er simpel,

Visit the podcast's native language site