HM173: Marketing automation 101 – hvad, hvordan, hvor?

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Help Marketing som bog? Læs mere her.
Ugens gæst: Bernt Elkjær-Pedersen
Bernt er forfatter til Marketing Automation-bogen, marketing-chef i et it-firma, og så er han nok den person i Danmark, der ved mest om marketing automation. Tjek ham ud på hjemmesiden, på LinkedIn og Twitter.
Lyt med i dagens episode, og find ud af:

* Hvad er marketing automation – og hvordan adskiller det sig fra e-mail-markedsføring?
* Hvordan kommer du i gang med marketing automation?
* Hvordan vælger du dine kanaler til marketing automation?
* Hvor kan du bruge marketing automations?
* Tips til at integrere marketing automation-værktøjer i dine systemer.

Hæng i øvrigt på i de sidste 10 minutter, hvor Eric og Bernt gætter, hvordan man laver marketing automation til gravide (no shit!).
Hvad er marketing automation?
Bernt skelner mellem e-mail-markedsføring og marketing automation:
E-mail-marketing: Fx kampagner og nyhedsbreve, som du sender ud, når du vil.
Marketing automation: Er skridtet videre fra e-mails. Her laver du e-mails, der bliver triggered af en adfærd og er relateret til kunderejsen. Du sørger for, at e-mails kommer ud på det helt rigtige tidspunkt. Kundens adfærd afgør, hvornår du får en e-mail.
Hvordan kommer du i gang med marketing automation?
Den største fejl er at begynde med at købe et system først.
Begynd i stedet for med et internt arbejde. Snak med ledelsen: Hvad har I egentlig af mål for marketing? Snak med salg og kundeservice. Hold workshops med ledelsen, salg og kundeservice først for at afklare kunderejsen, og hvilket indhold I vil have i de forskellige faser.
Beslut dig for, hvor stort projektet skal være. Du kan hyre et bureau i et halvt år for at klarlægge kunderejsen, men det behøver de færreste. Den lille model er at trække på sælgernes og kunderservice’s erfaringer. Spørg dem: Hvilke 10 spørgsmål har kunderne om vores produkt? Sørg for at give noget tilbage til salg og kundeservice, så de har lyst til at bruge deres tid på dig, og så de kan se pointen.
Få styr på dine marketing automation-kanaler
Når du har styr på kunderejsen, data og målgrupper – hvad gør du så?
Da begynder du at kigge på de kanaler, som er kontaktpunkterne mellem dig og kunden. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis skal sende e-mails – det kan være, de fleste kontaktpunkter foregår på Facebook Messenger eller Snapchat.
Derfor skal du have flere systemer til at tale sammen, og det kan betyde kodning. Det skal du ikke lade dig skræmme af, for du kan fx godt sætte chatbots op uden at have stor teknisk snilde, beroliger Bernt.
Bernt bruger Zendesk til support og Jira internt. Eric anbefaler også Zapier, der er et automation-tool til at flytte info mellem dine apps.

Visit the podcast's native language site