HM160: Driv salg med AdWords kampagner

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Lær mere om hvordan du laver AdWords kampagner til at sælge bedre
Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.
Help Marketing som bog? Læs mere her.
Ugens gæst: Andrew Lolk
I denne uge har vi besøg af Andrew Lolk, der er chef hos SavvyRevenue og på dansk PPC Profit. Her hjælper han mellemstore og store e-commerce forretninger med at mest ud af deres paid advertising (Pay-per-click). I dette afsnit vil vi særligt fokusere på AdWords kampagner. Du kan fange Andrew på LinkedIn og Twitter.
I ugens afsnit får du mere viden om:

* Hvornår det kan betale sig at arbejde med AdWords kampagner
* Hvor og hvordan skal du starte, hvis du vil i gang med AdWords kampagner

Det skal du have styr på inden du får i gang med annoncering
Begrebet PPC (Pay Per Click) dækker i dag over stort set alle online annonceringskanaler. I dag fokuserer vi på AdWords.
Men før du overhovedet går i gang med at kaste penge efter AdWords, skal du have en god forretning. Minimum ét produkt der er værd at skyde penge efter og helst en webshop, der allerede generere noget salg.
Andrew oplever at manglende salg ikke bare kan redes med AdWords kampagner. Mange gange er det forretningen der skal justeres. Så jo bedre salg uden AdWords kampagner, jo bedre effekt du får af dine AdWords kroner.
Hvis du har besluttet dig for at prøve kræfter med AdWords kampagner som Webshop-ejer, anbefaler Andrew , at du starter med det, der hedder en shopping-kampagne. Det er helt simpelt et billede og oplysninger om et konkret produkt og navnet på din shop. Så viser google din annonce til de brugere, der søger efter den type produkter, du sælger, da disse personer allerede er tæt på en købsbeslutning. Det er et godt og sikkert sted at starte, hvis du vil skabe overskud for dine AdWords kroner.
Du har måske hørt til sagen, hvor EU beskylder Google for at misbruge sin markedsposition gennem AdWords. Vi skal ikke gå ind i sagen nu, men det er en bekymring Andrew ofte møder. Google har allerede tilladt andre søgemaskiner (Pricerunner etc.) at annoncere i Google Shopping, men det betyder bare, at du skal være endnu bedre til at bruge Google Shopping.
Sådan kommer du i gang med AdWords
Hvis vi igen tager udgangspunkt i en shopping-kampagne, råder Andrew dig til at opsætte to kampagner. Et der er søgeordsspecifikt på det produkt, du vil sælge, og et, der er mere generelt om din forretning. Et godt eksempel kan fx være Nike, der gerne vil sælge løbesko. I det første spor snæver Nike nøglesøgeordet ind til fx Nike maraton løbesko. I det andet spor bruger man blot løbesko som søgeord. Ved at adskille søgeordne, kan du gå direkte efter dem, der er meget tæt på købsbeslutningen. De vil nok bruge et mere specifikt søgeord som i vores første eksempel. Du vil kunne allokere flere penge til din mærkekampagne, da konverteringsraten ofte er højere.
Søgeordskampagner
Når du har styr på shopping-kampagnerne er næste skridt en søgeordskampagne.

* En hovederegel, når du skal bygge søgeord,

Visit the podcast's native language site