HM109: Sådan får du fat i den yngre målgruppe

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Sådan får du fat i den yngre målgruppe med Katrine Marie Klitgaard i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.
Ugens gæst er Katrine Marie Klitgaard. Katrine er Online Marketing Manager hos CULT. Per 1. november skifter hun til Dansk Supermarked.
I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

Hvordan CULT opdeler deres målgrupper
Hvilke kanaler de er på og hvorfor
Hvilke tiltag CULT gør, for at få fat på deres målgrupper
Hvad der er det sværeste i arbejdet med målgrupperne
Hvordan de arbejder med communities inden for målgrupperne
Hvordan du overbeviser ledelsen om nye tiltag
Konkrete råd til hvordan du kan få fat i den yngre målgruppe
(Husk du kan støtte Help Marketing)



Sådan opdeler CULT deres målgrupper

Hver af de forskellige brands som CULT har, har også deres egen målgruppe. De er udarbejdet fra forskellige aldersgrupper og segmenter. CULT bruger tid på at definere personaer for hver af målgrupperne. Mange af de oplysninger får du ved at tracke dem på Facebook. 
Det gode ved de digitale platforme er, at de er ret fleksible. Selvom du har udtænkt dig en bestemt målgruppe, kan du sommetider komme til at opleve nogen, som sniger sig ind fra sidelinjen, som måske er ældre end den målgruppe du forsøgte at ramme. Nogle gange er der nogle naturlige overlap i de personer, som drikker de forskellige produkter, CULT tilbyder. Det vil du også opleve i dine målgrupper.
De kanaler CULT er på og hvorfor
CULT er på Facebook med de fleste af deres brands, fx CULT Cola her. Der arbejder CULT på at opbygge loyalitet, og hvor de kan komme ud med budskaber. Det er en platform der er knald eller fald. Hvis du rammer forbi målgruppen med dit indhold, taber du på det. Formålet med Facebook for CULT er primært at skabe communities, og lære mere om forbrugerne. Det er en god platform til pleje og kommunikere med målgruppen.
CULT har også tre brands til stede på Instagram, fx her. På Instagram kan du arbejde med den samme målgruppe, men du har også mulighed for at nå ud til nogen, som måske ikke er så aktive på Facebook.
CULT benytter sig også af SnapChat. Her har de opbygget en såkaldt SnapChat hær. Hæren består af en udvalgte unge mennesker, som er hvervet ind til blandt andet at tegne for dem. Disse unge mennesker er en form for brand-ambassadører, som arbejder på CULTs SnapChat. De er også med ude til forskellige events og hjælper med at promovere brandet.
Man skal ikke være bange for at tage fat i de folk, som godt kan lide ens produkter. Samarbejd og brug dem aktivt. Det er vigtigt at motivere dem til at engagere sig. Det er også vigtig at få informeret brand-ambassadørerne ordentlig, og få fortalt dem om den råde tråd og rammerne.
Tiltag CULT laver for at få fat i de unge målgrupper
Når CULT udtænker markedsføringsstrategier rettet mod de unge, tænker de meget på brugssituationerne. De bruger de input, de får fra Instagram og lignende platforme, hvor du får et godt indblik i, hvordan de unge bruger produkterne.

Visit the podcast's native language site