HM108: Intern social media konsulent i organisationen

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Inspiration til jobbet som intern social media konsulent i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.
Ugens gæst er Anna Katrine Skall Sørensen, som er social media specialist hos BoConcept.
I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

* Dine arbejdsopgaver som intern social media konsulent
* Hvordan du sætter succeskriterier for dig selv som intern social media konsulent
* Hvordan du udvikler international flair som intern social media konsulent
* Hvordan du kan trænge igennem til resten af organisationen
* De største udfordringer ved jobbet som intern social media konsulent
(Husk du kan støtte Help Marketing)



Dine arbejdsopgaver som intern social media konsulent i organisationen

Som intern social media konsulent sidder du ofte med strategisk arbejde. Opgaver som social media strategier og sparring hører til jobbet. Du er også involveret i at skubbe virksomheden det rigtige sted hen set fra et social media perspektiv. Og så arbejder du med at sætte og leve op til KPI’er.
Du har en masse sparring med de kollegaer, som sidder i marketing og brand management afdelinger. I vil samarbejde meget i forhold til udarbejdelse af kampagner, og finde frem til et fælles fokus for hver kampagne.
Du kan høre om rollefordeling i sociale medier i afsnit 77 Help Marketing, hvor David Ledstrup fortæller mere om emnet.
Dit job som intern social media konsulent består også af rådgivning til markederne – vi går ud fra at du arbejder internationalt. Men arbejder du kun i Danmark, så se markederne som afdelinger eller salgskanalen.
Hvordan kan markederne bruge deres budgetter bedst? Hvordan vil deres content fungere bedst i forhold til det, de ønsker at opnå? Rådgivning helt generelt i bred forstand fylder meget i jobbet som intern social media konsulent.
Du laver også analyser og giver feedback. Du tracker, i hvor høj grad virksomheden opnår sine resultater. Du analyserer, hvorfor visse annoncer ikke har klaret sig godt og giver feedback til, hvad de lokale teams kan gøre bedre næste gang. Du giver også positiv feedback – og deler succeserne ud til de andre markeder.
Det er også en del af dit job at formidle ny teori videre. Du skal sørge for at holde dig på forkant med det seneste inden for social media, og for at være først til at benytte dig af alle de nyeste muligheder inden for social media. Samtidig skal du sørge for at få kogt det hele ned til noget der er spiseligt og letforståeligt for andre. Du skal derfor sørge for at få læst op på nye features og teknologi. Generelt skal du dele din vide.
Dine egne succeskriterier som intern konsulent
Du kan være tilfreds med din indsats som intern social media konsulent, når dine markeder får værdi ud af dit arbejde. Opgaven er at du formidler viden og motiverer markederne, så de bliver til en succes på baggrund af din rådgivning. 
Det sker ofte først, når markederne føler, at de selv kan blive en succes med det de laver.

Visit the podcast's native language site