HM105: Forstå dine kunder gennem data

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Forstå dine kunder med Sami Widell i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.
Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.
Ugens gæst er Sami Widell. Sami er marketings- og salgsansvarlig i Zoologisk Have i København.
I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

* Hvilke informationer og datatyper Sami finder mest interessante
* Datatyper som en helhed
* Målsætning
* Hvordan Zoo arbejder med data
* Hvordan du kan opnå bedre resultater, ved at lære dine kunder bedre at kende
* Investeringsovervejelser
* (Husk du kan støtte Help Marketing)


Datatyper du bør dykke ned i


* Hvis der er én ting som enhver virksomhed bør benytte sig af, så er det Google Analytics. Alle kan anskaffe sig en Google Analytics konto. Det er et altafgørende værktøj til at kunne spore dine trafikkilder og se din hjemmesides overordnede online data. På denne måde kan du også lære din besøgende bedre at kende. Der ligger en kæmpe værdi i at kunne se hvordan folk kommer ind på dit site, så du efterfølgende kan lave effektive optimeringer.

2. Kig på kundernes adfærdsdata. Hvor mange gange de besøger sitet, hvor længe de bliver hængende og hvad de køber. Besøgs- og salgshistorik kan man gøre rigtig god brug af. Disse kan bruges til at spore tendenser som fx. basket size, tidspunker eller sæsoner, relaterede varer, transaktionsstørrelser m.m. På den måde bliver du klogere på dine kunders adfærd. Også interaktionen med følgerne på de sociale medier, samt åbningsrater på dine nyhedsmails, kan give en nyttig indikation på kundernes ønsker og behov.
3. Og så endelig den helt klassiske: Demografi og interesser. Som jo består af alder, køn og hvad folk interesserer sig for. Salget af årskortet til Zoo giver dem også en masse nyttig information om deres loyale kunder, i forhold til demografi og interesser. Ud fra disse oplysninger vil du kunne lave nogle specifikke personer og på den måde regne ud hvordan du bedst muligt kommunikerer til denne gruppe og rammer deres interesser og livsstil. Denne type data er altså med til at give dig et menneskeligt billede af de tal du ser. På den måde kan du nemmere finde frem til hvad der tiltaler dem. 
Data som helhed
Det er yderst vigtigt at samle al din data og se dem på tværs af hinanden. Som en helhed. Det er ikke nok blot at kigge isoleret på dine Google Analytics data, adfærdsdata, salgsdata eller interesse data, da dette ikke vil give dig et klart overblik. Det er netop samlingen af alle disse data som er interessant og danner det korrekte, overordnede billede af din målgruppe.
Det er også en rigtig god idé at holde godt øje med dine insights på virksomhedens facebook-side. Der er nemlig også en masse nyttig information at finde, som kan hjælpe dig med at forstå dine kunder på bedste vis.
Hvis du ønsker at blive ekspert i Google Analytics skal du blot lytte til afsnit 46 samt afsnit 47 af Help Marketing, hvor vi har besøg af Jakob Kildegaard. Her går vi virkelig i dybden med dette emne. 

Visit the podcast's native language site