HM077: Hvem gør hvad? Rollefordeling i Sociale Medier

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Rollefordeling i Sociale Medier i Help Marketing
Ugens gæst er David Ledstrup. David er digital strategist hos Marvelous, hvor han hjælper virksomheder med at lave den rette markedsføringsstrategi og er tovholder under hele processen. Hvis du vil følge David på de sociale medier, kan du klikke dig ind på hans website davidledstrup.dk eller besøge hans Twitter profil.
 I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende: Hvem laver hvad i social medier?

Ledelsen
Marketing
Salg
Kommunikation
Kundeservice

David Ledstrup i Help Marketing

 Rollefordeling i sociale medier, der sikrer gode digitale resultater
Det er vigtigt, at ledelsen fra start gør opmærksom på, hvad de vil have ud af de sociale medier. De skal gøre sig klart, hvad formålet er samt hvad de vil opnå. Hvis de ikke ved det, er det den social media-ansvarliges opgave at fortælle og overtale dem til det.
Sociale medier kan fx bruges som salgskanal markedsføringskanal, kundeservicekanal, inspirationskanal, brandingkanal og meget mere. Derfor skal de sociale medier ses som et arbejdsområde, der sætter basis for hele organisationen og kan give målbare resultater all round.
I jagten på at definere formål samt mål bør ledelsen lave opsøgende arbejde igennem podcasts, artikler, erfargrupper etc. Ledelsen bør også selv være aktive på de sociale medier, da det giver anledning for at netværke og skabe bedre forståelse af platformene.
Hvis ledelsen har brug for en hjælpende hånd, kan du som social media ansvarlige skabe et bindeled mellem de forskellige afdelinger. Vær uddannende over for ledelsen, forklar dem hvordan de skal gøre og hvorfor.
Rollefordelingen i sociale medier i de forskellige afdelinger i organisationen
For marketingskollegerne er der ofte opstillet konkrete marketingsmål, hvor du skal formå at skabe en rød tråd i budskaberne gennem de sociale medier. Den røde tråd er en fællesnævner for det, der siges på de sociale medier og brandets identitet. Sæt dig ind i de udformede KPI’er, så du kan hjælpe dem med at opnå målet.
KPI’erne hos marketing baserer sig ofte på de resultater de forskellige platforme stiller til rådighed. Det kan være reach på Facebook, interaktioner på Twitter, likes på LinkedIn og hashtag brug på Instagram. Men tænk også mere konkrete salgsmål med ind i forhold til at skabe leads til salgsafdelingen. Konversion rates, click trough rates og ROI bør du også inkludere.
Salgsafdelingen er specielt fokuseret på slags-KPI’er. De sociale medier giver en del social selling statistikker, derfor er der meget data at hente i forbindelse med din social indsats.
Salgskollegerne er ofte mindre social media mindet, men det vil skabe stor værdi at skabe bindeled mellem dem og de social medier. Vær bevidst på rollefordelingen fra start, da salgskollegerne selv vil være bedst til at sælge på de sociale medier, hvis de forstår hvordan man bruger dem.
I kommunikationsafdelingen findes mange first movers på de sociale medier (de findes selvfølgelig ikke kun her). De ønsker at hoppe fra platform til platform og kommunikere ud fra det enkelte medie. Omstillingsparathed er en nødvendighed for kollegerne i afdelingen. De vil også kunne bruge sociale medier som beredskab mod en shitstorm og anden mediekriser, der kan opstå på baggrund af det.

Visit the podcast's native language site