HM049: Lær at blive kreativ på kommando!

Kreativ på kommando i Help Marketing
Ugens gæst er Kaare Grundtvig, der er Art Director samt at finde på reklamelinjen, KEA. Kaares rolle som Art Director består af den visuelle del på arbejdspladsen. Kaares arbejde består af at sætte kød og blod på kreative strategier, der har til formål at løse virksomhedens problemer. Derudover mener han, at hjernen kan lære at blive kreativ på kommando.
Hvis du vil følge Kaare Grundtvig, kan du følge ham på Linkedin, Twitter eller klikke dig ind på Facebook og finde Reklamelinjen på KEA. Der uploades løbende inspiration i form af cases med mere.
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

Kreativitet som et værktøj
Ja/nej rummene
Råd til at arbejde med kreativitet med henblik på problemløsninger

Kaare Grundtvig i Help Marketing




Brug kreativitet på arbejdspladsen
Et råd fra Kaare omhandler faglig sparring på kryds og tværs af niveauer. Det er én af de ting, Kaare har fået meget ud af, da det både udfordrer ham selv og hans kolleger. At sparre med folk, der har en anden profession fx, en studerende, en tekstforfatter etc. Det giver plads til forskellighed og effektiviserer kreativiteten. I Kaarse verden er kreativitet fundamentalt. Det er at knække et problem og implementere den løsning, man er kommet frem til.


At være kreativ på kommando kræver, at du er stillet overfor et problem, analysere problemets indhold, få en idé til at løse problemet og dermed implementere ideen i det virkelige liv. Således indgår kreativitet i problemhåndtering – samt løsning. Sat i relief til en given virksomhed kunne problemet være manglende markedsandele, fortæller Kaare. Der gælder det om at finde ud af, hvorfor manglen eksisterer samt hvordan vi når i mål. Hvis du føler din evne til at være kreativ er mangelfuld, så kan det tillæres.
Gode råd til at arbejde kreativitet i din virksomhed
Kaare fortæller om ja/nej – rum. Der er to måder, vi mennesker kan være på. Vi kan enten være åbne eller lukkede. Begge ting er gode. Nej-rummet defineres som det rum, hvor vores erfaringer ligger, vores uddannelse og i en vis grad fornuften. Det er i dette rum, der bliver tænkt grundigt og hvor man er forsigtig. Her har vi mest lyst til at befinde os, da der føles trygt og rart at være, da vi har været der før.
I modsætning til nej-rummet, drømmes og leges der i ja-rummet. Her er tankegangen: “hvad nu hvis vi gjorde” Det er i dette ja-rum, hvor ideerne opstår og der må ikke siges nej til hinandens ideer. For at kunne benytte sig af dette i praksis, må rummene ikke blandes. Tricket er at udelukke sin erfaring fra nej-rummet i idéprocessen, da det ellers medvirker til at lade ideerne gå tabt pga. sin erfaring. Det gode ved ja-rummet er, at ideerne åbner op og bringer os ud i et rum, hvor vi ikke har været før. Vi ender med en bunke ideer (det er vigtigt at der er mange), som videreføres til nej-rummet. I dette rum har vi erfaringerne med os og ved derfor, hvad der virker og ikke virker.
Hvis vi ud fra vores erfaring ved, at ideen løser et problem samt kan implementeres,