HM033 : Succes på sociale medier med et lille budget

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Indhold i dette afsnit af Help Marketing: Sociale medier med et lille budget
Ugens gæst er Maria Holst Mouritzen som er Marketing Manager på Experimentarium. Hun har ansvaret for markedsføringskampagner, sociale medier og presseindsatsen i forbindelse med Experimentariums særudstillinger og events. Du kan følge Maria på Twitter  eller Instagram, hvor hun anvender @mariaholstm som brugernavn
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

* Hvad ønsker Eksperimentarium at opnå på de sociale medier?
* Hvordan fik Eksperimentarium succes på sociale medier med et lille budget?
* Nu hvor Eksperimentarium har et social media budget, hvordan fordeles det?
* Konkrete eksempler på tiltag, der blev en succes
* Hvordan udvider Eksperimentarium oplevelsen af deres udstillinger i de sociale medier?

Maria Holst Mouritzen i Help Marketing




Hvad ønsker Experimentarium at opnå på sociale medier?
Maria forsøger i hendes arbejde med sociale medier at forlænge Experimentariums overordnede formål, som er at formidle naturvidenskab til den danske befolkning. Hos Eksperimentarium skal de sociale medier altså forlænge oplevelsen af udstillingen, man besøger. På samme måde skal Eksperimentarium forsøge at få brugerne til at glæde sig til besøget – ud over selvfølgelig at lokke flere besøgende til. Dermed er det ikke kun det fysiske sted, man lærer om naturvidenskab, men også på sociale medier.
Meningen er at tease brugerne og give dem lidt viden, så de bliver nysgerrige nok og gerne vil have mere viden, så de beslutter sig for at besøge Experimentarium.

 
 Experimentarium er tilstede på Facebook, Instagram og Twitter. Maria har delt det op, så Facebook er den direkte kanal, der formidler, hvad der sker på Experimentarium fx hvilke udstillinger og aktiviteter der er aktuelle. Instagram anvender hun til at give brugerne en form for backstage indblik, fx om medarbejdere og hvad de laver på kontoret. Twitter-profilen er overdraget til Experimentariums nyhedsafdeling, hvor nogle af journalisterne, som skriver naturvidenskabelig artikler, har fået ansvaret for at formidle relevant naturvidenskabelig viden via Twitter.

Fokus på brandet
Sæt fokus på hvad din brandstemme er. Uden en brandstemme risikerer du at miste fokus og kan nemt komme til at lave irrelevante opslag. Derfor skal du holde fokus på, hvad det er du vil fortælle, som understøtter dit brands løfte til brugerne.


Visit the podcast's native language site