HM020: Sådan virker Facebook annoncering

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Annoncering på Facebook i Help Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.
Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.
Denne uges gæst er David Lorentzen, som er Seniorrådgiver hos reklamebureauet Kindly. David er en af Danmarks førende Facebook annonceringseksperter. Han hjælper virksomheder med at understøtte deres kommunikation på Facebook, kun via den betalte del. Mere konkret betyder det, at David laver Facebook-målgrupper i annoncesystemet og arbejder med virksomhedens salgstragter for at konvertere flest mulige relevante brugere gennem de rigtige budskabet.
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

* Hvordan fungerer Facebook annoncering i dag – hvad kan du, hvad kan du ikke?
* Hvad er Facebook pixler? Og hvordan bruger du dem og hvad er forskellen på dem?
* Hvad skal du som virksomhed have på plads, inden du starter Facebook annoncering?
* Hvad er Website Custom Audience – og hvordan bruger du det?
* Hvordan konverterer du brugere fra andre kanaler gennem Facebook annoncering?

David Lorentzen i Help Marketing




Ifølge David kan du ikke gøre eksisterende dårlig kommunikation bedre med Facebook annoncering. Hvis du ikke kan finde ud af at lave engagerende og ordentligt indhold til at starte med, bliver det ikke bedre af at pushe det ud via Facebook annoncering.
Facebook annoncering er en måde at understøtte kommunikationsstrategien på, men indholdet skal være i orden. Du kan målrette dine budskaber meget præcist gennem Facebook annoncering til de rette segmenter. Det vigtigste du skal gøre, når du starter med Facebook annoncering, er at lægge Facebook-pixlen på dit site, så Facebook kan registrere de brugere, der kommer forbi dit site. På den måde kan du målrette dit indhold mod brugere, der allerede kender dig. Det giver bedre konverteringer til fx at signe op til et nyhedsbrev eller købe noget i webshoppen.
Retargeting på Facebook
Pixlen er et lille stykke kode, som Facebook genererer, og du lægger på dit website.  Målgruppen, der opsamles, hedder ”Website Custom Audience”. Du har altid de seneste 180 dage liggende. Dvs. du kan gå seks måneder tilbage og danne målgrupper.  Et eksempel er at målrette en annonce til personer, der har været på dit site i de sidste 30 dage og har læst en artikel om radon, armbåndsure eller mountenbikes. Næste gang du har et godt stykke indhold (eller hvis du har et produkt) inden for samme emne, kan du målrette dit budskab disse personer. I og med du ved, de kender dig fra det tidligere besøg, og fordi du ved, de interesserer sig for emnet, er chancen for konvertering meget større.
Hav styr på din salgstragt, inden du annoncerer
Når du har din salgstragt på plads, så tænk i delmål på Facebook. Eksempler i Facebook salgstragten er:

* Annonce eksponering
* Like indhold
* Like side
* Konvertering til nyhedsbrev
* Konvertering til salg

Hvis du ikke har en idé om, hvordan din kunde kommer fra A til B, så ved kunden det heller ikke. Dermed skaber du ikke værdi for kunden (dvs. du hjælper ikke kunden). og så er salget meget sværere.
Email-adresserne på kunder og leads er guld værd

Visit the podcast's native language site