HM002: Mikkel Plæhn om succes med Content Marketing

Help Marketing - Ein Podcast von Eric Ziengs: Content Marketeer, blogger, oplægsholder

Kategorien:

Andet afsnit af Help Marketing: Content Marketing
Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.
Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden.
Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.
Dette afsnit af Help Marketing vandt 2014 SEMAward for bedste Content Marketing i Danmark.
Ugens gæst: Mikkel Kiærulf Plæhn
Ugens gæst er Mikkel Kiærulf Plæhn, som rådgiver om Content Marketing og samtidig benytter sig af Content Marketing til at sælge biopejse gennem bloggen for Bioburn.dk. Vil du følge Mikkel, er han at finde på Twitter .
Både Mikkel og jeg er inspireret af Marcus Sheridan, som er indbegrebet af en person, der hjælper andre for selv også at opnå succes. Marcus startede som sælger af swimming pools. Mikkel hørte Marcus på Michael Aagaards Content Verve podcast og var helt solgt.
Lær alt om Content Marketing
Vi taler om, hvad Content Marketing er, og hvordan du kan bruge det til at hjælpe leads og kunder. I den forbindelse tager vi konkret fat i:

* Tekstforfatning
* Søgemaskineoptimering / SEO
* Visuel præsentation
* Landing pages
* Konverteringsoptimering

Og som bonus skælder Eric lidt ud over den manglende integration imellem Content Marketing og CRM i Danmark i dag – bare roligt, Mikkel får Eric talt til ro 🙂
I podcasten bruger vi en del boligrelaterede eksempler, fordi Mikkel driver Bioburn.dk, og jeg til dagligt arbejder hos Bolius – Boligejernes Videnscenter. Hvis du vil se Content Marketing in action, så gå til Mikkels blog Bioethanol-pejs.dk, hvor du vil blive meget klogere på biopejse, uden Mikkel råber dig i hovedet, at du skal købe pejse hos ham.
Tips til godt content
Når du selv skriver indhold, er en lixtal-beregner et godt redskab. Den kan hjælpe dig til at gøre dine tekster mere letlæselige. Jeg har fundet to forskellige:  webi.dk og nielsgamborg.dk. Vil du forbedre dine SEO-evner, er Moz’ guide til SEO et oplagt valg ifølge Mikkel. Og tilsvarende er on page linking også vigtigt. Har du brug for billeder til teksterne, så få overblik over gratis billeder uden royalies her.
En anden genial dansk Content Marketing case er Planday, som du kan høre mere om i afsnit 23.

Visit the podcast's native language site