Mikkel Braginsky: "Hvad har jeg lært af de nu 30 mænd, der har været forbi mikrofonen?"

”De sidste tre år har jeg radikalt ændret min opfattelse af mig selv, af hvad jeg skal tage mig af, og hvordan jeg skal være opmærksom på mit følelsesliv,” remser vært Mikkel Braginsky op i dagens afsnit, der markerer starten på anden halvdel af tredje sæson.Det er stadig hankønnet, vi kigger nærmere på, men denne gang er det Mikkel Braginsky selv, der lægger sig under luppet – eller rettere på briksen hos parterapeut Peter Kongshaug, der var programmets første gæst. Det er blevet tid til at undersøge, hvad Mikkel Braginsky har lært af sine 30 samtaler med andre mænd og til, at han spørger sig selv:“Hvor langt er jeg egentligt nået i min søgen efter min egen identitet?”“Hvad har jeg lært om mit eget ansvar og formål?”“Kender jeg mine egne behov?”“Er sårbarheden og jeg endelig blevet gode venner?”“Og hvad har jeg lært af de nu 30 mænd, der har været forbi mikrofonen?”Til sidst i afsnittet gør Mikkel Braginsky regnskabet op og deler sine vigtigste konklusioner efter tre års forsøg på at genfinde mandens identitet.

Om Podcasten

Hvorfor mislykkes så mange mænd med deres parforhold? Hvad er det vi gør galt? Er nutidens mand overhovedet i stand til at være ærlig overfor sig selv? Og hvad vil det egenligt sige at være mand i dag?Podcasten Hankøn er en mands forsøg på at finde svar igennem en serie personlige samtaler mellem mænd. Om parforhold, dyrt købte erfaringer og om at tage ansvar. Og så er Hankøn mest af alt en undersøgelse af nye veje for moderne mænd. Både i deres parforhold – og i deres forhold til sig selv.