Manden med de mange liv

Lederen af den nigerianske terrorgruppe Boko Haram er igen og igen blevet meldt dræbt for så at genopstå og recirkulere i videoer, hvor han udspyr flammetaler mod vesten og sine fjender i Nigeria. Nu er han igen meldt død, men denne gang tyder meget på, at Boko Haram-lederens niende liv faktisk er udrundet. Hvem var den mytiske lederfigur Abubakar Shekaus, og hvilken betydning får hans angivelige endeligt? Historiker Niels Kastfelt, der har rejst i Nigeria siden 1978, fortæller om manden med de mange liv. Vært: Knud Brix.

Om Podcasten

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.