Steens historie: "Døden er din følgesvend, når du lever på gaden"

Steen var i 60'erne, da han blev hjemløs efter et helt almindeligt liv. Pludselig fandt han sig selv på gaden i indre by i København, hvor han sov på gaden gennem tre hårde vintre. Tag med DERUDAF med Steen, blandt andet til Botanisk Have og Nørreport Station, hvor han giver et indblik i, hvordan man overlever på gaden - noget man skal lære, for "det er jo ikke en situation, man har forberedt sig på." Udgivet af Gadens Stemmer Tilrettelagt og produceret af Marie Brynskov Musik: A walk into space, Topher Mohr and Alex Elena

Om Podcasten

Tag med DERUDAF med guiderne fra Gadens Stemmer. De lægger ikke fingrene imellem, når de deler deres personlige historier om hjemløshed, vold og stofmisbrug - og ikke mindst: Hvordan de har kæmpet sig tilbage på sporet. Podcasten er både til at grine og græde over og giver forhåbentlig et nyt blik på dem, mange af os normalt kun ser ud af øjenkrogen. Gadens Stemmer laver byvandringer i København, Faxe og Vejle for privatpersoner, skoler og fagpersoner, der vil høre ærlige og autentiske historier fra samfundets skyggesider - fra dem, der faktisk har været der. Udgivet af Gadens Stemmer Produceret og tilrettelagt af Marie Brynskov