#40 Martin Riis Kastrup: "Min tumor er min talisman, der minder mig om, at jeg skal huske at leve”

Livet kan nogle gange forme sig, som man ikke havde tænkt. Psykolog Martin Kastrup er sund og rask og kommer en dag til undersøgelse på sygehuset, fordi hans forældre tilfældigt opdager en bule på hans hals. Det er en dag i køkkenet, hvor solen tilfældigt strejfer halsen det rigtige sted. Martin bekymrer sig ikke. Hvad skulle der være galt? Men fra det ene øjeblik til det andet, går det stærkt. Lægerne finder ud af, at det er en tumor, og Martin kommer på operationsbordet. Operationen går ikke som ønsket. For Martins stemmebånd bliver beskadiget. Så slemt, at han måske aldrig kommer til at kunne bruge sin stemme. Og det er en besked, der gør ondt. Især når man som Martin er uddannet psykolog og lever af at tale med mennesker. Hør i afsnittet, hvordan Martin tackler sygdomsforløbet. Hvordan han tror, at han ikke bliver 30 år og i dag sætter pris på hver uge, han har levet med et stort kryds i kalenderen hver søndag. En evig påmindelse om, at man skal huske at leve, mens man gør og ikke vide, hvor man er om bare 5 år. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Gå Med Det - Historier, vi går med.Podcasten, hvor vi lærer vores gæst bedre at kende, mens vi går. Kathrine Ærthøj Kanne og Fenci Le Axelsen tager dig med på en tur, hvor personlige historier bliver fortalt. Sådan oplever vi nemlig, at sindet og dialogen åbner op for de dybe og autentiske historier. Kom med os, når vi inviterer forskellige danskere på en gåtur, og hører om deres personlige rejse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.