5# Lederen skal både være tæt på og distanceret. Med psykolog Dorthe Birkmose

Ledelsen har en vigtig rolle i arbejdet med at undgå forråelsen i omsorgssektoren. Men det stiller store krav til den enkelte leder. Det handler femte afsnit af ”Forråelsens ansigter” om.Lederens arbejde kan ifølge Dorthe Birkmose grundlæggende defineres som to opgaver, når det handler om at opsnappe og undgå forråelse. At man som leder er ”udefra-perspektivet”, samtidig med at man lægger strategier for at bekæmpe knaphed hos medarbejderne ved at give medarbejderne nogle arbejdsbetingelser, hvor de har tilstrækkeligt råderum til, at de kan hjælpe børn, voksne og pårørende. ”Lederne skal have mulighed for at være helt fysisk tæt på medarbejderne for at kunne opsnappe faresignalerne og mærke, hvis der sker et skred. Man skal som leder have tid sammen med medarbejdergruppen. Men samtidig skal lederen også være så mentalt distanceret fra gruppen, så man kan være ”udefra-perspektivet”. Det kan ikke nytte noget, at man bliver en del af gruppen, for så er man lige så ”lost”, som medarbejderne er,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.Hun peger på, at mange ledere er udsat for et stort pres og mange arbejdsopgaver. Det gør det svært at bevare det mentale overskud til at bevare opmærksomheden på forråelse. ”Lige så snart, der er en leder, der oplever knaphed i deres råderum, knaphed på opbakning, knaphed på anerkendelse, knaphed på tid og knaphed på økonomi, så kan de blive så kognitivt reduceret, at de ikke har det mentale overskud til at lede,” siger Dorthe Birkmose.I dette afsnit møder du også afdelingsleder i Favrskov Kommune, Lise Lester, der har arbejdet med at finde nogle af de mekanismer, der kan føre til forråelse. Hun har skrevet en masteropgave om forråelse og har blandt andet interviewet en række medarbejdere. En af hendes konklusioner er, at det har en stor betydning, hvem man er på arbejde med.”Det har en kæmpe betydning. Dem, jeg har interviewet, siger ’vi skal have hinandens ryg og jeg skal vide, hvor min kollega er.’ Hvis man ikke ved, hvordan dem, man er på arbejde sammen med, reagerer, så er det en kilde til, at det bliver stressende at være på arbejde,” fortæller hun. Både Dorthe Birkmose og Lise Lester nævner i podcasten begrebet psykologisk tryghed som helt afgørende for en arbejdsplads, der vil skabe åbenhed om risikoen for forråelse, og de fortæller begge om lederens arbejde med at skabe denne psykologiske tryghed på arbejdspladsen.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMusik: Johannes Elslo

Om Podcasten

Forråelse kan ske alle steder. Og alle er i risiko for forråelse. Det er et af budskaberne fra Dorthe Birkmose, der er med som ekspert i alle 6 afsnit af ”Forråelsens ansigter” Mange har set de voldsomme dokumentarprogrammer, hvor medarbejdere i omsorgssektoren begår overgreb mod borgerne på den ene eller anden måde. De fleste husker nok episoden med den 90-årige Else på Plejehjemmet Kongsgården, der hænger i en lift og råber, at det gør ondt, mens personalet passivt ser til. Men forråelse handler om meget andet end voldsomme overgreb. Det kan være at vende hovedet den anden vej, når en kollega taler grimt til en borger. Eller det kan være at lade telefonen ringe, når den såkaldt besværlige pårørende ringer.I seks programmer går vi helt tæt på forråelsens mange udtryk og ansigter. Podcastserien vil vende perspektivet mod borgerne, de ansatte, ledere, politikere og pressen. Og vi vil i serien etablere en samtale på tværs af alle perspektiver.I alle 6 programmer er psykolog Dorthe Birkmose med som fast ekspert. Dorthe er psykolog og hun har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år. Hun skrev i 2013 bogen ”Når Gode mennesker handler ondt”. Og hendes seneste bog ”Mennesket er motiveret” handler om, hvordan faglighed er et alternativ til forråelsen, som Dorthe ser som en form for mestringsstrategi for mennesker i afmagt. Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkTilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMusik: Johannes Elslo