12: Transfer Smash or Pass | Thiago Til Liverpool

I denne episode af Forlænget Spilletid Fodbold Podcast putter August og Jens de seneste transferrygter under mikroskopet, og fortæller deres mening om dem.Først bliver der diskuteret rygterne om Thiagos mulige transfer til Liverpool, og hvem Bayern München vil prøve at erstatte ham med. Derefter rykker vi os videre til Liverpools titelkonkurrenter Manchester City, som efter deres Champions League ban er blevet ophævet efter sigende har 150 millioner pund at gøre godt med i transfermarkedet. Så tager vi en hurtig togtur til London, hvor vi tjekker op på Artetas problembarn Guendouzi, som kunne være på vej mod Barcelona i en byttehandel med Coutinho. Derfra tager vi en lille togtur fra Det Nordlige London til Chelsea, som allerede nu har købt stort ind med købene af Timo Werner og Hakim Ziyech, men de skulle efter sigende ikke være tilfredse endnu, da de stadig mangler en målmand, en venstreback og er tæt på at lokke Kai Havertz til klubben. Til sidst bliver der kigget nærmere på Raheem Sterlings fremtid, som kunne ligge i Real Madrid.Når alle transferrygterne er blevet rundet af, stiller Jens et personligt spørgsmål, så lytteren kan lære de to værter lidt bedre at kende. 

Om Podcasten

Forlænget Spilletid er en dansk Fodbold Podcast for personen der vil vinde enhver Fodbold Diskussion over sine venner. Hver uge vil August, Benjamin og Jens diskutere et spørgsmål, som de er passionerede omkring, og ved hjælp af analyse og statistikker besvare spørgsmålet bedst muligt.