Stjernerne der aldrig fik Ballon d'Or

Karim Benzema er lige kommet med i den eksklusive klub, men mange af selv fodboldens allerstørste stjerner har aldrig fået guldbolden; Ballon D'Or. Det kan stadig sætte sindene i kog, hvilket denne uges episode i den grad understreger. Panelet er blevet bestormet med harmdirrende bud på stjerner, der gennem tiden er blevet forbigået, og heller ikke Francis Dickoh og Andreas Kraul er helt enige om, hvem der skal med på deres top 11. Til gengæld giver navnene en smuk tur tilbage til store præstationer, og spørgsmålet er også, hvilken placering en særlig dansker mon skal have? Derudover kvindernes VM-lodtrækning, den helt store gyserfilm kaldet Superligaen - og historien om dengang to elever fra 2. klasse gav hele skolen fodboldfri til VM i 2010. Vært: Thomas Loft 2:09 - Kvindernes VM-gruppe 13:40 - Superliga update 20:20 - De 11 største uden en Ballon d'Or

Om Podcasten

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten.