Om manifestation, hvorfor vi er her, og hvad det hele skal til for med Luca Sofia

Embodied Manifestation Podcast - som før var Flow Galore Podcast - dumper ned i æteren og leverer nogle manifestationsperspektiver til din øregang. Obs obs - Human Design taler ikke om specifik eller uspecifik manifestationsstil. Dette er en new age tilgang/fortolkning, som ikke er en del af det originale materiale. Denne episode er highlights fra en Q&A i Flow Galore Familien, som er den gruppe mennesker, som støtter podcasten via 10'er og får bonusindhold. Der bliver talt om manifestationslister, at finde sin vej i livet, at vælge, at spore sig ind på, hvad det er, man skal i livet, og hvad vi i det hele taget er her for. Ikke småting på disse 20 minutter.   Find Luca Sofia: Autentiske Selv tilbyder kropsterapeutiske, traumeinformerede ressourcer, som støtter os i at udleve vores Autentiske Selv i samhørighed med hinanden og skabe vores mest selvkærlige liv derfra.Se mere på instagram og hjemmesiden.  

Om Podcasten

Embodied Manifestation er både en måde at være i verden på og en proces for bevidst manifestation gennem indre transformation. Embodied Manifestation Podcast er dedikeret til vores fuldendte, frie væren såvel som til praktiske metoder til bevidst skabelse. Vi dykker ned i emner såsom kroppens visdom, selvkærlighed, traumetransformation, Human Design, energetisk navigation og meget mere.