12. "JEG FORSTÅR IKKE EN LYD AF DET HER!"

Dorte tager til lydfestival i Struer. Det bliver et brag af en oplevelse. Hun skal også holde et oplæg og mødes med sin gamle penneveninde, som hun ikke har set i 30 år. Og hun skal til møde med Lydens By for forhåbentlig at få landet aftalen om et podcastakademi. Medvirkende: Peter Kjeldbjerg, chef for Lydens By; Claus Falk Petersen, specialkonsulent i Struer Kommune; Anja Thomsen, penneveninde og borger i Struer. "Dorte Palle Alene - I Jylland" er lavet i samarbejde med Struer, Lydens By.

Om Podcasten

En rå og sårbar reportage om livet om at begynde som selvstændig. Dorte Palle giver et hudløst indblik i op og nedture som nystartet iværksætter.Dorte Palle fortæller om alle sine tanker og erfaringer. Hun deler flyvske ideer og de helt store svimlende visioner. Hun optager alle op- og nedturene og deler dem med dig. Hun blotlægger fejl og nederlag men blærer sig også, når det går godt. Hun VIL være modig nok til at sende både det, der er rigtig svært og virkelig sjovt.Podcasten er lavet i samarbejde med Struer, Lydens By. Komponist: Christian Sørensen. Foto: Alisdair RichterGrafik: Katrine Højriis