2:4 - Hemmeligheden

En dag bliver Marcus kaldt ind til køkkenbordet. Hans forældre har tårer i øjnene, da de begynder at fortælle. Endelig får han svar på, hvorfor han er anderledes. Først er han lettet, men lettelsen bliver afløst af en stærk indre trang til at finde flere oplysninger om sig selv. Det sender ham ud på en følelsesmæssig, voldsom rejse. Medvirkende: Marcus Vestergaard Pedersen, Marianne Sørensen og Henrik Thulstrup Pedersen. Tilrettelæggelse og klip: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktører: Hanne Barslund og Jesper Langballe.

Om Podcasten

Marcus kan ikke lide sit eget spejlbillede. Han bliver mobbet i skolen, og derhjemme føler han sig ikke på bølgelængde med sin mor og far. Han fornemmer, noget holdes hemmeligt, og en dag afslører hans forældre, hvad det er. Det sender Marcus ud på en voldsom rejse, hvor han jagter oplysninger om sig selv i håb om at finde ud af, hvem han i virkeligheden er. Tilrettelæggelse og klip: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktører: Hanne Barslund og Jesper Langballe.