Design Kan - Forme kroppen

Hvad vil det sige at designe sin egen krop, hvordan er det at være den, der designer den, og hvor går grænsen? Det taler Kristina May med Marie Louise von Sperling, Plastikkirurg på Roskilde Privathospital og Sarah Crone, Partner og CEO i Cosmo Laser, om. Skønhedsbrancen med plastikkirurgi og behandlinger er i stor vækst og forandring. Ordet plastik stammer fra den latinske betegnelse, plasticus; på dansk oversat til at forme. Og i dag findes der mange former for skønhedsidealer. Idealer som alle kommer fra forskellige subkulturer i samfundet.

Om Podcasten

Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet.