Monza – Italiens Grand Prix – med Jan Sommer

'Fartens Tempel' kaldes den gamle bane i byen Monza, hvor det italienske Grand Prix finder sted; en bane, der med sine få skarpe sving lægger op til høje hastigheder og drama. Kørerne skal tilbagelægge en distance på 306,72 km, hvilket svarer til 53 omgange. De vil være omringet af knaldrøde tribuner, hvorfra Ferraris passionerede tilhængere vil gøre deres bedste for at overdøve de hidsige Formel 1-motorer Dette års italienske Grand Prix løber af stablen søndag den 11. september, og som altid er der pres på Ferrari. Hør Jan Sommer, fotograf for Ekstra Bladet, fortælle om sin forelskelse i ikoniske Monza, lidenskabelige fans, historiske dramaer og Ferraris chancer. Vært: Sture Sandø 'Derfor Elsker Vi' udgives af Oddset fra Danske Licens Spil. Husk, at man skal være min. 18 år og spille med omtanke. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet eller udeluk dig via ROFUS.

Om Podcasten

I 'Derfor Elsker Vi' går vært Sture Sandø sammen med spillere, trænere og eksperter helt tæt på den næste store sportsbegivenhed, og fortæller, hvorfor lige netop det hér løb, den hér kamp, eller dén her turnering er noget helt specielt. Det er duften af nyslået græs og smagen af sved. Det er gåsehud og begejstring.'Derfor Elsker Vi' udgives af Oddset fra Danske Licens Spil. Husk, at man skal være min. 18 år og spille med omtanke. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet eller udeluk dig via ROFUS.