Plastikalderen - en ny podcast fra Miljøstyrelsen

Var du vild med pumaen, ulven, lossen og guldsjakalen? Så vil du måske også være klar på vores nye podcast: Plastikalderen.Fra plastik bliver opfundet går der ikke mange år før det indtager forbrugernes hjem som en verdensomspændende succes. Det gør livet lettere, smartere og mere farverigt. Ja kort sagt, så forandrer det menneskets måde at leve på. Men vores gigantiske plastikforbrug har også en bagside og konsekvenserne mærker vi for alvor i dag: For naturen flyder over med plastik. Plastik er blevet påvist i både dyre- og menneskekroppe. Og samtidig er materialet et miljøbelastende produkt lavet af olie. Så hvordan kommer man et materiale til livs, som menneskeheden ikke kan leve uden? Plastikalderen er en podcastserie fra Miljøstyrelsen på i alt 3 episoder, hvor vi undersøger fortiden, nutiden og fremtiden for plastik.  Find podcasten ved at søge efter Plastikalderen eller Miljøstyrelsen i din podcast-app. Du kan også gå ind på hjemmesiden mst.dk/plastik.

Om Podcasten

Er der en puma løs i Herning? Hvem bed hovedet af rådyrene i Stenderup-skovene? Hvad laver guldsjakalen i Lille Vildmose? Og hvorfor vendte ulven egentlig tilbage til Danmark. Vi dykker ned i nogle af de mest mærkværdige nyere dyreobservationer i den danske natur og går i fodsporene på historierne om store, vilde dyr i den danske natur. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside. "Der står en puma i min have!” er udgivet af Miljøstyrelsen og produceret af Kontekst & Lyd.