Er mænd priviligerede? m. Sebastian Lynggaard aka herligesvend

Den utålmodige feminist - Ein Podcast von Ditto

Ifølge en undersøgelse foretaget af Boston Consulting Group mener kun 6 % af danske mænd, at de har et problem med kønsbias (altså, at de forskelsbehandler ubevidst på baggrund af køn). Og hvis 94 % ikke mener, at de forskelsbehandler - så er de nok også blinde for de privilegier, der følger med at være en hvid, ciskønnet mand. Men at samtalen om køn ikke fylder mere hos mænd, går faktisk også ud over mændene selv. Der er en hulens masse normer, stereotyper og idealer, som mænd skal leve op til for at “være noget” i samfundets/ partnerens/ arbejdspladsens eller mandens egne øjne. Og har man(d) enten svært ved eller ikke lyst til at leve op til de idealer, kan det have store konsekvenser. En mand der har oplevet det, er Sebastian Lynggaard, bedre kendt under Instagram-synonymet Herlige Svend og som forfatter til bogen “Mandsforræder”. På grund af det nuttede og feminine univers på Herlige Svend-profilen, troede Sebastians følgere i lang tid, at han var kvinde. Sebastian har oplevet, hvordan det er at blive talt om og til som kvinde, men også de reaktioner der kommer, når man står frem og taler om det at være mand. Lyt med, vi lover, at det bliver godt! Podcasten tager udgangspunkt i bogen af samme navn, skrevet af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen. Du behøver ikke at have læst bogen for at høre podcasten, men hvis du har lyst, kan det helt sikkert give et ekstra niveau til oplevelsen. Bogen kan købes i din lokale boghandler, på Saxo.com og andre online boghandlere, og den findes også på biblioteket og som lydbog. Derudover deler Rikke og Naja løbende indhold fra bogen samt statistikker, nyheder og personlige fortællinger på Instagram @dittodittodk. En Ditto-produktion. Dittoditto.dk

Visit the podcast's native language site