S2 Ep3: Anders Wendt Jensen, journalist, forfatter og far til 2

Anders Wendt Jensen er min gæst i 3. afsnit af Delebarn sæson 2. Anders er journalist, forfatter og far til 2 piger, som har hver sin mor. Anders lever i dag et helt almindeligt liv med sin kone og yngste datter,  mens han aldrig har mødt sin ældste datter. Det har han skrevet en bog om, den hedder "Uden min datter - 7 års kamp for samvær". Han også har lavet en podcast af samme navn, og jeg kan varmt anbefale både bog og podcast. Anders’ fortælling er vild, nærmest uvirkelig, for hvordan kan det i Danmark gå til, at man som fuldstændig egnet forældre ikke får lov til at møde sit barn? Afsnittet er klippet af den seje Jonas Rudolf Kyvsgaard.

Om Podcasten

I podcasten "Delebarn" taler jeg med en gæst om, hvordan det er at være forældre til børn, som deler sin tid mellem to eller flere forældre, fordi forældrene ikke er sammen længere. Min gæst og jeg taler åbent og ærligt om kærlighedsbrud, deleordninger, forældresamarbejde, bonusforældre og meget andet. Til inspiration for andre, tager Delebarn udgangspunkt i fortællinger om kærlighed, frustration, skuffelse, konstruktiv konflikthåndtering og om at lære at leve med et savn. Mia Vad, vært på podcasten Delebarn, blev mor som 21-årig, men skilt et par år senere og dermed forælder til et delebarn.