Amerika i smerte, kommunalpolitik i superligaen og trumpistisk rædselsscenarie

Lykkeberg og Corydon - Ein Podcast von Børsen - Dienstags

I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder programmet med Rune Lykkebergs reportagetur til USA. En tur der har vist ham, at USA er en nation i smerte, og hvor håbet om en bedre fremtid er spinkel. Han fortæller om sin oplevelse til et Trump-rally i Madison Square Garden, der blev gæstet af berømtheder som Hulk Hogan, Elon Musk, og ikke mindst Melania Trump, der dog kun formastede sig til at give Trump et kys på kinden. Bjarne Corydon fortæller Rune Lykkeberg om de vigtigste begivenheder herhjemme i Danmark. Aarhus får nemlig ny borgmester, og alt tyder på, at det kommende kommunalvalg bliver en kamp om de store byer – for kan Socialdemokratiet blive ved med at styre de byer, hvor deres borgmestre én efter en træder af? Det taler de to chefredaktører om samt forhandlingerne om Den Grønne Trepart og NVIDA-direktøren Jensen Huangs danmarksbesøg.Til sidst taler de om, hvad der vil ske, hvis rædselsscenariet bliver virkeligt, altså hvis Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. De runder, hvilken betydning det vil få for den amerikanske handelspolitik, udenrigspolitik og ikke mindst den amerikanske økonomi. 

Visit the podcast's native language site