”Vi ved, hvor du bor” … Trusselsbeskeder og onde varslers sprog

Månedens Forsker #2 2022: Hvad karakteriserer trusselsbeskeder? Hvordan undersøger man dem og med hvilket formål? Og hvordan får man adgang til dem, når de ofte indgår i fortroligt efterforskningsmateriale? Tanya Karoli Christensen forsker i dansk sprog og grammatik med særlig fokus på sproglige trusler, der fremsættes på skrift. I sine undersøgelser tager hun afsæt i grundforskningens principper og tilgange. Men af og til hjælper hun også politiet med at opklare kriminalsager, hvori der indgår trusselsbeskeder. Udover at forske i trusselsbeskeder er Tanya Karoli Christensen optaget af de sproglige karakteristika i huskesedler, dagbøger, notitser, sociale medie-tekster m.v. Disse giver nemlig også et indblik i danskernes uformelle skriftsprog, som hun i øvrigt drømmer om at skrive ”det store korpus” om. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen. Læs stort portræt: Tanya Karoli Christensens optagethed af dansk grammatik førte hende langt ind i en verden af trusler

Om Podcasten

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.